Hjælp – der er en bisværm i min have

Reklame

Det er et imponerende syn når en bisværm slår sig ned. Det kan også virke foruroligende – men du behøver ikke være bekymret. Bier som sværmer har fyldt sig med honning, for at have en god stor madpakke til turen hvor de er på udkig efter et nyt sted at bo. Derfor kan de stort set ikke stikke – og de bliver der ikke længe.

Hvis du vil have dem fjernet, kan du kontakte din lokale biavlerforening. Her har man endda (ofte) en “sværmfangerliste” dvs. biavlere som gerne kommer og henter en sværm. Biavleren får en familie mere og du slipper af med sværmen.

Du kan også overveje at blive hobbybiavler. Vi har prøvet det – læs om nogle erfaringer her.