Trods frost og sne og kulde.. Erantis svigter aldrig.

Erantis dukker op hvert år og overrasker mig altid med at pludselige at dukke op selv om det stadig er vinter.

Der har nu været et par dage med tøvejr og vupti er Erantis blomsten synlig. I går frøs jorden til igen og frosten sneg sig igen ned på -15 grader..  men >Erantis titter stadig ufortrødent frem gul og smuk…forår er lige om hjørnet.

Erantis er en lav knoldplante i ranunkel- familien, altså samme familie som anemoner, klematis, julerose, engblomme m.fl. Den har grønne kransstillede blade, og seks gyldne blade danner den skålformede blomst.

Erantis kan blomstre over en lang periode fra januar til marts, hvor den står og danner et fint gult tæppe, som efter afblomstringen forvandles til et grønt bunddække, da bladene nu skal forsøge at binde så meget energi som muligt, der kan oplagres i de sorte knolde i jorden.